Vi har skabt stor afstand mellem dyrene og os

Vi bilder os lidt ind, at når vi ser på vores firbenede ven med sit hundetegn på, så er det et tegn på, at vi har forkortet afstanden mellem dyrene og os.

Men det er mere et eksempel på, hvordan vi har taget nogle arter til os og tilpasset dem vores forhold og ikke omvendt: De er underlagt vores kontrol og ikke omvendt.

Vi ville jo også bryde fri, hvis der var en anden art, der prøvede at tæmme os, men dyrene har bare ikke bevidstheden til at se, hvad der sker, inden de bliver til kæledyr, mad eller noget helt andet.

Men det er samtidig også klart, at vi er for udsatte til at leve ude i naturen både fordi, at det har vi afvænnet os med at gøre, men også fordi der er mange områder i verden, hvor dyrene kan slå os ihjel, hvis vi forsøgte at leve iblandt dem.

Dyrene og os skal leve sammen i fred og fordragelighed

Vi mennesker har jo for længst indset, at vi i kraft af vores kroppe ikke kan være i toppen af fødekæden, men hvis vi lavede nogle opfindelser, som der er hurtigere at lave end en naturlig udvikling med kroppen, så kan vi beskytte os mod dyrene.

Det er smart nok, men det har også skabt en gevaldig afstand mellem os of dyrene, så vi oplever dem på afstand, om det er gennem TV’et eller i zoologisk have.

Vi glemmer, at vi deler denne planet med dyrene, og vi skal sammen få det bedste ud af det.
De vil ikke fordrive os fra vores områder, men alligevel gør vi det med dem, men vi vender det blinde øje til.

Alle disse beslutninger om, hvad vi gør ved de andre dyr, rammer også os i sidste ende, så vi skal tænke os om, hvad det lige er, vi gør.