Da man som indføre en grundform som elektriker

Hvis man kiggede rundt i gadebilledet på alt fra mindre provinsbyer til hele hovedstæder omkring starten af 1800-tallet, så ville du ikke støde på én eneste elektriker.

Der ville givetvis være en masse snedkere, tømrere, smedjer med videre, og det ville nok bugne med salg af tid, som du både kender og ikke kender til i dag – men der ville være en eklatant mangel på elektrikere.

Dette kommer jo selvfølgelig af, at man endnu ikke havde lært at tæmme elektriciteten, som det ville ske blot nogle årtier senere, og man kan sige, at dette er spøjst, for dem, der arbejdede med træ, læder, garn med videre jo hellere ikke fik leveret deres nødvendige bestanddele i hænderne.

De måtte også selv ud at finde frem til, hvordan man skulle indfange det eller kontrollere det, og sidenhen blev man så skarpere til at udnytte materialerne.

For elektriciteten var der skam; bare se på et lyn!

Men selvom man havde noget forståelse for den kraft, varme og intensitet der kunne være i et lyn, og man havde oplevet både statisk elektricitet og elektriske ål, så havde man endnu ikke metoderne til at indsamle elektricitet på samme måde.

Man kunne ikke bare dykke hænderne ned og samle nok el op, og selv da man lærte at indfange noget elektricitet i kortere eller længere tid og studere det, så havde man endnu ikke opfindelserne til at udnytte det – og man kunne nok heller ikke lige se for, hvad man skulle bruge det til.

Dette skete heldigvis med tiden, så elektriciteten blev noget, som langsomt med tiden blev indført i almindelige boliger, hvorfor man havde brug for nogle, der havde forstand på elektricitet – for det er ikke helt ufarligt at arbejde med.

Derfor skylder for eksempel et el-firma som http://www.rosborg.dk/ en stor tak til videnskaben