Bordkort kan udformes efter lyst

10 October 2018 Anders Lundtang Hansen
Bordkort kan udformes efter lyst

Et bordkort tjener hovedsageligt ét bestemt formål: At vise, hvor man skal sidde til et selskab, hvor der befinder sig mange gæster, og man måske ikke kender alle mennesker.

Derfor er det noget af det første, man leder efter, når man skal til at sætte sig til bords eller danner sig et overblik over indretningen af stedet og siddepladserne, når man er ved at finde sig til rette ved bordene.

Således skal et godt bordkort være til at finde og med lethed kunne læses. Det gælder især, hvis man har gæster i mange forskellige aldersgrupper fra dem, der kan have fået svært ved at læse, og dem, der skal have hjælp til at læse deres bordkort generelt.

Bordkortet kan være en del af temaet til festen i omfang, form og farve, hvis der er tale om en større officiel begivenhed, men den kan også stå i skærende kontrast til resten af oppyntningen, så kortet netop bliver nemmere at få øje på blandt alt det andet.

Men du kan faktisk bruge kortet til så meget andet end bare at skrive et navn på. 

Ved de store arrangementer bruger man jo lang tid på sammensætningen af gæsterne, så nogle sky personer kan sidde trygt sammen med velkendte ansigter, nogle skal holdes adskilt, og så er der dem, der måske har godt af at møde nye mennesker.

Alle de tanker har man in mente, når man forsøger at få placeret alle bordkortene forud for arrangementet, og hvis det er et arrangement af mere løsere karakter, så kan man jo pifte indholdet ved et bordkort lidt op.

Måske skriver man et “forkert” navn på kortet, så man skal hen og bytte med en anden person for at få sin rigtige plads og på den måde falder i snak med nye mennesker.

Man kan også skrive udfordringer på bagsiden af bordkortet, som vedkommende skal nå at gennemføre i løbet af arrangementet.

More articles